Om os

Velkommen til Lammefjordens Spisekammer

Lammefjordens Spisekammer er en gårdbutik i Fårevejle. Hos os kan du købe et hav af friske og velsmagende grøntsager dyrket på Lammefjordens næringsrige dyndjorde og i Geopark Odsherred.

Vi tilbyder en fleksibel indkøbsmulighed: Du fylder en pose med grøntsager og blander nøjagtig som det passer dig. Hos os skal du ikke købe store mængder, hvis du kun har brug for 2 rødbeder og 4 gulerødder. Du får den blanding, der passer til netop dit behov.

Vores ambition er at levere friske grøntsager af højeste kvalitet direkte fra bonden til kunden.

Vi håber, du har lyst til at handle friske grøntsager i vores butik – vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Karin og John Nielsen